Verdens fødevaresituation i dag og frem til 2050

Hvormeget skal høstudbytterne stige med fremover ? Og hvordan?

11. For at undgå sult, social nød og afledte krige 

skal vi høste 70 procent mere i 2050 end i dag – fordi:

• Vi bliver 2,3 milliarder flere munde at mætte over de næste 35 år.  
  
• Middelklassen, som efterspørger mere kød, vokser globalt fra i dag 1,9 til 4,5 milliarder mennesker.  
  
• Udfasning af olie, naturgas og kul øger efterspørgslen efter energiafgrøder.  
  
• Non food-industrien har brug for planter til stadig flere formål.  
  
• Klodens landbrugsareal på 1,5 milliarder hektar kan, jf. FN, øges markant, men kun ved at inddrage f.eks. tropisk regnskov, der er vigtig for CO2-balancen.
  

Vi er på katastrofekurs.

Reduceret madspild er en nødvendighed, men ikke nok. 

Der skal høstes mere pr. hektar, ikke mindre – og det skal ske 

med hensyntagen til natur og miljø, altså bæredygtigt. 

Dyrkningsdogmer, som betyder mindre høst, har kloden ikke råd til. 

Men i Danmark kan vi hygge os i smug og fralægge os ansvaret…

Landbrugsjord forsvinder  

• Hvert år mistes 5-12 millioner hektar landbrugsjord pga saltophobning, vind og vanderosion samt udpining. 
  
• Byudvikling, vejbyggeri og inddragelse af jord til naturområder koster også. 
  
• I bl.a. Afrika og dele af Østeuropa kan der stadig opdyrkes ”ny” jord. 
  
• FAO vurderer, der – alt i alt - i 2050 kun kan være 70 millioner hektar agerjord mere end i dag.
  

U-landene rammes hårdest  

• Manglen på jord bliver størst i u-landene – hvor der stadig er sultproblemer og den største befolkningstilvækst.
  
• FN vurderer, at klimaændringer vil medføre flere oversvømmelser og tørkekatastrofer, som især vil ramme Afrika. 
  
• Mange steder, og igen især i Afrika, vil mangel på nedbør og vandingsmuligheder være udbyttebegrænsende. 
  
• Temperaturstigninger vil reducere hvedeudbytterne. 
  
• Vesten vil øge produktionen af bioenergi, også for at mindske afhængigheden af olie og naturgas fra Rusland og diktaturerne i Mellemøsten. 
  
• Afviklingen af landbrugsstøtte verden over mindsker regeringernes muligheder for at regulere produktionen. 
  
• Vi vil oftere få fødevarekriser.

Markant udfordring  

• I 1960’erne øgedes verdens kornproduktion med 2,5 pct. om året. 
  
• I dag er den årlige merhøst pr. hektar reduceret til 1,3 pct. 
  
• For at kunne brødføde en større og rigere befolkning frem til 2050 skal planteproduktionen øges med 2,4 pct.om året. 
  
• Majs, ris, hvede og soja er verdens fire vigtigste afgrøder med årlige udbyttestigninger fra kun 0,9 til 1,6 pct. 
  
• Der er brug for ny teknologi og større høst – eller en ekstra klode

70 pct. større produktion i 2050. Udfordringen gælder landmænd overalt på kloden – fra oven risbonden i Japan, fåreavleren i Australien, bomuldsfarmeren i Louisiana, USA, og bananproducenten i Swaziland.

Nej, det er ikke korn- eller græscirkler forårsaget af UFO’er. Det er et område i det vestlige USA med ringe årlig nedbørsmængde – og vanding med store cirkelmaskiner, som dækker op til 50 hektar. Selv fra 12 km.s højde ses det tydeligt, at vand giver liv, vækst og høst – mens felterne mellem cirklerne dårligt nok lader ukrudtet gro. Mange steder på kloden er mangel på vand den begrænsende produktionsfaktor.