42. Nogle af landbrugets periferivirksomheder
- novozymes, udskilt fra Novo Nordisk i 2000, er en biotek-virksomhed med
fokus på enzymproduktion. Udvikler anden generations biobrændstof
på affaldsprodukter fra landbruget og driver fælles med Monsanto The
BioAg Alliance, som skal levere bioteknologiske løsninger til landbruget.
Omsætning i 2013: 11,7 milliarder kroner.
- DU PONT, tidligere Danisco, markedsfører biobaserede ingredienser til fødeog drikkevarer samt industrielle enzymer. Omsætning i 2013: 3,3 milliarder kroner.
- CHR. HANSEN er en global bioscience-virksomhed, som udvikler naturlige ingredienser til fødevare- og kosttilskudsbranchen, den farmaceutiske industri og landbruget. Novo A/S ejer godt 25 pct. af selskabets aktier. Omsætning i 2013: 5,6 milliarder kroner.
- CP Kelco, tidligere Copenhagen Pectin, ejes i dag af en amerikansk koncern
J.M. Huber. Selskabet producerer pektin, der bruges som fødevareingredienser
samt i industrielle og farmaceutiske produkter. Selskabet har 1500
kunder i mere end 100 lande. Omsætning i 2013: 1,3 milliarder kroner.
- DAKA Danmark A/S er i dag en del af den internationale SARIA-koncern,
men med Danish Crown som involveret medspiller. Selskabet forarbejder
animalske biprodukter og organiske restprodukter til ingredienser til
fødevarer, dyrefoder, akvakultur, industri-, landbrugs- og energiprodukter.
Bl.a. produceres biodiesel. Omsætning i 2013: 900 millioner kroner.

Midt i Minnesotas kornkammer i byen Granite Falls ligger et af USA’s i dag flere
hundrede bioethanolanlæg. Her modtages titusinder af tons majs. Novozymes
leverer de enzymer, der skal til for at udvinde ethanolen, som efterfølgende
bruges i USA’s bilpark som drivmiddel. Novozymes er global leder, når det gælder
enzymer – efterfulgt af Du Pont.



