41. Hvede og rug, mel fra møllen, brød på bordet


  • Hvede og rug er de vigtigste brødkornsarter. 
  • Hver art har mange sorter, også mere specielle såsom spelthvede, durumhvede, Ølandshvede og svedjerug. 
  • Krav om tilførsel af mindre kvælstof, end afgrøden fjerner, har medført vigende produktion af dansk kvalitetsbrødhvede – vi importerer mere og mere. 
  • Store industrimøller har udkonkurreret mange lokale handelsmøller. 
  • Nogle gårde og bagerier producerer selv mel, ofte økologisk og af gamle sorter. 
  • En del gamle vind- og vandmøller, bl.a. Vestermølle, producerer også mel. 
  • De største industrimøller er: o Havnemøllerne – del af Lantmännen Cerealia, et svensk landmandsejet andelsselskab. o Valsemøllen – ejet af svenske familieejede Adbon Mills. 
  • Brød bages i dag i stort omfang centralt på store industrialiserede bagerier/ fabrikker og sælges via supermarkeder og kiosker. Det sker ofte som bake-off brød og kager, der bages færdig i butikken. 
  • Største bagerier er: o Läntmannen Unibake (Schulstad) o Kohberg Bakery Group A/S o Kelsen Group (Kjeldsen småkager) 
  • Lokale møllere og bagere konkurrerer på nærhed, oplevelser og kvalitet.



Vandturbinen her på Vestermølle kan levere energi til at producere 150-200 kg mel på en formiddag. Fra venstre møllersvend Svend Skytte, bagermester Henrik Kjær, Hovedgaard, brødkornavler Aage Frandsen, Grumstrup, og afdelingsleder i DLG Hovedgaard, Hakon Svendgaard.


Produktionen af brød og kager er særdeles effektiv på Lantmännen Unibakes bagerier. Koncernen producerer både frisk brød og dybfrost til bake-off. Koncernen består af 23 bagerier i 18 lande rundt om i verden – heraf seks i Danmark. Lantmännen Unibake ejes af svenske landmænd. Foto: Lantmännen Unibake Denmark A/S.


Bag denne flotte facade på havnen i Vejle arbejder en af Europas mest højteknologiske møller for Lantmännen Cerealia. Møllen blev indviet i 2008. Den er på 12 etager, 58 meter høj og omfatter 10.000 etagekvadratmeter. Møllen har kapacitet til at formale 900 tons korn pr. døgn. Lantmännen Cerealia ejes af svenske landmænd. Foto: Lantmännen Cerealia A/S.


Møllere på Valsemøllen i Esbjerg drøfter den aktuelle produktion. De står på valseloftet, hvor korn bliver til mel. Hvedemøllen med dobbeltvalsestole ses længst ude mod vinduerne. Bagerst til højre er der specialmøller til bl.a. rug. Valsemøllen A/S forarbejder 200.000 tons korn om året og beskæftiger 90 medarbejdere på tre møller i Danmark. Foto: Valsemøllen A/S.