39. Særbyrder blokerer for 50 milliarder kroner ekstra eksport og 35.000 jobs
Seges' nabotjek af vilkår for planteavlere:
Vicekoncerndirektør Jesper Pagh, DLG, i 2013:
Cand. oecon Bjarne Brønseruds rapport:
Beregninger på Bjarne Brønseruds rapport:
Særbyrderne koster mindst 12 milliarder
L&Fs nabotjek:
Center for fremtidsforskning:
Vækstteam for fødevarer:
Natur- og Landbrugskommissionen:
Det Miljøøkonomiske Råd i 2012:
- I landbrugslandet Danmark er der rift om jord til udvikling af byer, veje og
især til mere natur.
- Miljøkravene til landbruget er væsentligt skrappere end i vore nabolande,
selvom de har rod i samme direktiver fra EU – og selvom Slesvig/Holsten
og Skåne natur- og klimamæssigt ligner Danmark og driver landbrug på en
større del af landområdet end Danmark.
- Danske restriktioner på brug af kvælstof og pesticider, vandmiljøregler og
andre særregler og -skatter koster milliarder af kroner hvert år.
- Vedligehold af grøfter og afløbskanaler minimeres, hvilket fører til, at dræn
fra mange marker ligger under vandoverfladen i bække og åer, og derfor ikke
virker.
- For at gavne fisk og andre dyr i vandet lader Danmark flere hundrede tusinde
hektar gammel og værdifuld landbrugsjord forsumpe.
- Afgrødernes kvalitet og proteinindhold viger år for år, og vi høster markant
mindre, end vi kunne – og må derfor importere mere soja fra Sydamerika,
hvor regnskoven er truet. Det koster på CO2-kontoen – også til transport op
over Atlanten.
Milliardregning til landmændene
- Flere fagfolk har regnet på, hvad særbyrderne koster landbruget. Der
foreligger opgørelser fra få milliarder kroner til 12 mia. kroner årligt.
- De 12 milliarder er inkl. afgifter og særskatter og baseret på et notat, der er
udarbejdet af cand. oecon., landmand Bjarne Brønserud.
Regningen rammer hele samfundet
- Center for Fremtidsforskning konkluderede i en rapport i 2014, at landbruget
med produktionsbetingelser som i en række andre over en årrække kan
skabe 35.000 ny jobs og i faste priser øge eksporten med 48 milliarder
kroner. Landbrug & Fødevarer konkluderede i en økonomisk analyse i 2013, at
fødevareklyngen – hvis man får lov – inden 2030 kan øge beskæftigelsen
med 14 pct. og eksporten med 80 pct.
- Regeringens Vækstforum for Fødevarer nåede, også i 2013, til, at landbruget
kan skabe 25.000 ny jobs og øge eksporten med 30 milliarder kroner.
- Uden særbyrderne kan landbruget inden 2020 hindre nedlæggelse af 10.000
arbejdspladser og i stedet skabe 25.000 ny jobs.
Har afleveret 633.000 hektar •
- For 80 år siden var der landbrug på 76 pct. af Danmarks samlede areal på 4,3
millioner hektar, i dag kun på 60 pct.
- 633.00 hektar landbrugsjord er inddraget til byer, veje og rekreative formål
siden 1930erne.
- Nogle politikere og ”grønne” kræfter vil nu:
- inddrage yderligere mindst 400.000 hektar, 16 pct. af landbrugsarealet til natur
- skærpe Europas i forvejen skrappeste krav til brug af gødning og
pesticider.
- Kommende krav, som er beskrevet i rapporter og vandplaner, vil gøre det
uoverskueligt og umuligt at drive landbrug i væsentlige dele af Danmark.
- Tusindvis af landbrug er i risiko for at måtte ophøre.
- Det vil koste endnu flere jobs og medføre tab af omsætning i landbrugsklyngen,
i valutaindtjening og i samfundsregnskabet.
- En væsentlig del af miljøpolitikken er baseret på teoretiske beregninger
– til trods for, at der foreligger målinger og dokumentation for:
- at Danmark i det store og hele har fået styr på udledninger til vandmiljøet.
- at landmænd, gartnere og frugtavlere bruger langt færre pesticider, end kollegerne i andre lande.
- Ved at få lov til at gøde efter ligevægtsprincippet (de næringsstoffer, der
tilføres marken, borttages med afgrøden) og passe jorden professionelt, så
den holder på nedbør
– men gennem dræn og vandløb også kan bortlede overskudsvand og skybrud
– kan landbruget øge produktionen bæredygtigt og derved:
- sikre hhv skabe 35.000 arbejdspladser og
- gavne samfundet med en mereksport i størrelsesordenen 50 milliarder kroner.
Tør politikerne lade landbruget gøre det?
Tør de lade være?
Maskinfabrikken Bogballe, der er
blandt de førende producenter af
gødningsspredere i Verden, har
indrettet en testhal, der er en af
de meste avancerede i Europa.
Afprøvninger i hallen er grundlag for
udvikling af de detaljer, der sikrer,
at gødningsspredere kan sprede
gødningen så præcist som muligt.
Foto: Bogballe A/S..
Indholdet af protein i dansk korn er på 25 år faldet fra 11,5
procent til under 8,5 procent. Det er resultat af de stadig
strammere restriktioner på brug af kvælstof til afgrøderne.
Kilde: VSP – Videncenter for Svine Produktion 2014.
Markerne langs en sidekanal til Ryå i Nordjylland blev oversvømmet efter regnskyl 22. maj 2013.
Sådanne oversvømmelser ses hyppigere i takt med, at danske vandløb ikke bliver oprenset
grundigt. Foto: Mads Toft.
Luftfoto fra Værebro Å i Nordsjælland i januar 2015. Arealerne langs Værebro Å er hyppigt blevet
ramt af oversvømmelser gennem de senere år. Foto: Fotograf Stiig Hougesen (SH-luftfoto) for Vandløbslaug for Værebro å.
Dræningsmaskine i funktion – men hvad nytter dræning og i princippet sunde marker, hvis vandet ikke kan ledes væk?
Foto: Janne Aalborg Nielsen.
