33. 40.000 hektar kartofler, værdi 3,5 milliarder kr.  

  • I Danmark avles kartofler på cirka 40.000 hektar. 
  • Produktionen omfatter forskellige sorter til spisekartofler, foderkartofler og kartofler til fremstilling af kartoffelmel. 
  • Værdien af Danmarks kartoffelavl er cirka 2,5 milliarder kroner, hvoraf 1,5 milliarder hjemtages fra eksport. 
  • Produktions af chips, pommesfrites og anden forarbejdning af kartoffelprodukter øger værdien med ca. én miliard kroner 
  • Danespo Food, der ejes af DLG og DLF, leverer spisekartofler til hjemmemarkedet, eksporterer og importerer kartofler, og har en betydelig eksport af læggekartofler. 
  • Som det gælder for kløver- og græsfrø har Danmark et unikt klima til avl af læggekartofler og eksporterer til en række lande i Mellemøen og Europa.

Kartoffelmel – et kapitel for sig  

  • Kartoffelmel er et helt kapitel for sig. Ved forarbejdning er det muligt at drive stivelsen ud af kartoflerne. Stivelse er et af naturens største molekyler, der er velegnet til at binde vand.          
  • Der forarbejdes kartofler på kartoffelmelsfabrikker i Karup, Brande og Toftlund med tilsammen 300 avlere, og de færdige produkter sælges gennem KMC (Kartoffelmelscentralen) i Brande.          
  • 90 pct. af produktionen eksporteres til 80 lande. Der er tale om produkter, der hovedsageligt anvendes i fødevareindustrien.          
  • AKV, Andels-Kartoffelmelsfabrikken Vendsyssel, Langholt, har 175 avlere og modtager cirka 45.000 tons kartofler om året.          
  • Sammen med det amerikanske selskab Cargill har AKV en forædlingsfabrik, som fremstiller produkter, der hovedsagelig bruges som bindemiddel i papirmasse og som overfladebehandling af papir.          
  • Kartoffelmel bruges til mange ting lige fra fremstilling af bølgepap til lakridskonfekt, i den daglige husholdning, i kager, leverpostej, pølser, chips, fiskekonserves, vingummi og lakridskonfekt, i medicin, vaskepulver og ved fremstilling af lim.



Kartoffelmark i blomst. Foto: Helge Lynggaard, Grovvarenyt.




De høstede kartofler kvalitetsbehandles.  Foto: Danespo.