32. DLF-Trifolium: 25 pct. af verdens græs og kløver • 

  • Dansk Landbrugs Frøselskab blev stiftet i 1906 og ejes i dag af 3.500 landmænd, som på andelsbasis avler frø til selskabet. 
  • Forretningen drives gennem datterselskaber i Danmark, Holland, Tjekkiet, UK, Frankrig, Tyskland, Rusland, USA, Canada, New Zealand, Kina og Argentina. 
  • Koncernen, DLF-Trifolium A/S, omsætter for 3,3 milliarder kroner og beskæftiger 800 medarbejdere, heraf 80 med forædling, forskning og udvikling, som foregår udover kloden, dog primært i datterselskabet Dansk Planteforædling i St. Heddinge. 
  • DLFs globale markedsandel for græs- og kløverfrø er knap 50 pct. i Europa og 25 pct. globalt. 
  • Selskabet er verdens største på sit felt. 
  • Der produceres frø til foder i landbruget, til plæner, parker og sportsanlæg over hele verden.

Dansk OL- og VM-græs

  • OL i Beijing og London samt VM i fodbold i Sydafrika og Brasilien blev f.eks. afviklet på dansk græs, som også dækker flere berømte golfbaner. 
  • Klimatisk er bl.a. Danmark, Holland, Oregon i USA og New Zealand begunstiget med ideelle forhold til produktion af græs- og kløverfrø til udsæd. 
  • DLF har både planteforædling og produktion i de nævnte lande, men hovedparten af frøet avles i Danmark. 
  • Tidligere var der mange kløver- og græsfrøselskaber i Danmark. På nær det tyske selskab DSV Frø, tidligere Hunsballe Frø, med en dansk markedsandel på 10 pct., er alle andre danske græs- og kløverfrøselskaber i dag en del af DLF-koncernen. Også det privatejede hollandske selskab Barenbrug producerer og sælger frø i Danmark.



DLF-Trifolium satser på forskning og udvikling. 10 pct. af selskabets medarbejdere er beskæftiget med planteforædling, symboliseret ved parcellerne og forsøgshøsteren herover

Fotos: DLF-Trifolium.




Ved såvel de to seneste olympiske lege i hhv Beijing og London samt ved fodbold VM i Sydafrika og Brasilien stod DLF for leverancerne af græs til idrætsbaner og stadions. Elitesport kræver slidstærkt græs.