29. Det begyndte med mælkejungen og centrifugen, så fulgte andelsmejerierne og lurmærket

• To af hver tre kg mælk, der produceres i Danmark, forarbejdes til en merværdi i forhold til drikkemælk og eksporteres. Her er den korte historie om en fantastisk udvikling. 
  
• I 1882 stiftede mælkebønder med tilsammen 400 køer verdens første andelsmejeri i Hjedding. 
  
• Det var tid til fællesskab, fordi den netop opfundne centrifuge, der kunne skille fløde fra mælk, var for stor en investering for den enkelte landmand. Sammen kunne man satse på kvalitet. 
  
• Der blev iværksat et avlsarbejde og dannet kontrolforeninger. 
  
• Mælkens kvalitet blev bedømt ved kilden, og der blev vejledt i fodring og pasning af dyrene. 
  
• Danske landmænd kunne sælge verdens bedste smør. 
  
• Der blev dannet smøreksportforeninger og solgt ud af landet, i første omgang til England – fra 1905 under det fælles navn lurmærket, i dag verdens stærkeste smør-varemærke eller brand. 
  
• Resultatet var en højere pris – successen var hjemme. 
  

Fra mælkekusk til tankbil og rentabel stordrift 

• Mælkekusken med hesteforspand kunne klare 10 km om dagen; mejerierne lå tæt. 
  
• På kun 20 år blev der dannet andelsmejerier i stort set alle sogne. 
  
• I midten af 1950’erne gjorde lastbilen, stadig med mælkejunger, sit indtog. 
  
• Det blev muligt, og var økonomisk, at producere på større mejerier. 
  
• Nedslidte landsbymejerier blev lukket, nyt udstyr og moderne teknologi vandt frem. 
  
• Så fulgte køleanlæg i lukkede tanke på gårdene, og mejerierne investerede i tankbiler – endnu engang et kvalitetsløft. 
  

 Fra 185.000 til 3.500 producenter, samme mængde 

• Stordriften har reduceret antallet af mælkeproducenter fra 185.000 i 1950 til 3.500 i 2015. 
  
• Mælkemængden er den samme, indtil nu bestemt af EUs kvoteloft, som fjernes ved udgangen af 2015 - ny vækst venter! 
  
• I gennemsnit producerer en malkeko 130 pct. mere mælk i dag end i 1960. 
  

Udviklingen inden for mejeribruget 

• Herudover var der i 2014 otte private virksomheder uden direkte indvejning fra mælkeproducenter, men som køber mælken fra mejerierne. I 2013 var der 392 økologiske bedrifter med en samlet produktion på 482 millioner kg mælk. 
  

Fra 1300 andelsmejerier i 1950 til ni i 2014 

• i 1963 blev det under sloganet Al mælk i én junge forslået at danne Mejeriselskabet Danmark, hvilket skete, da en række mejerier gik sammen i 1970. 
  
• Efter navneskift til MD Foods i 1988 fulgte fusioner med en lang række andelsmejerier og mejeriselskaber, som også var dannet ved sammenlægninger. 
  
• I 2000 fusionerede MD Foods og det svenske andelsmejeriselskab Arla under navnet Arla Foods og med hovedsæde i Aarhus. 
  
• Gennem opkøb og fusioner med mejeriselskaber i UK, Tyskland, Holland, Belgien og Luxemborg er Arla – i dag ejet og ledet af 16.000 mælkebønder i Danmark, Sverige, England, Tyskland og Holland – verdens sjette-største mejeriselskab. 
  
• Koncernen beskæftiger 20.000 medarbejdere i 10 lande, modtager og behandler årligt 13 milliarder kg. mælk og omsætter for 74 milliarder kroner. 
  
• Sammen med otte andre andelsmejerier, bl.a. Bornholm, Them og Thise, modtager Arla 96 pct. af Danmarks mælkeproduktion – 11 privatejede mejerier de resterende fire pct.
  

Skal mælkeproduktion være rentabel i et højomkostningsland, er storproduktion en nødvendighed. Mange steder er der investeret i malkekarusseller, hvor malkeren – som i anlæg med malkegrav – kan stå op til arbejdet. Også malkerobotter, som uden menneskelig indsats kan vaske koens yver og både sætte malkemaskinen på patterne og tage den af igen, vinder frem. Arkivfotos: Jens Tønnesen, LandbrugsAvisen.

Lurmærket fra 1905 er verdens stærkeste brand, når det gælder smør.

Arla har mejerier mange steder i verden. Her er chaufføren kommet hjem til Hollandtown i Wisconsin, USA.

Udviklingen inden for mejeribruget