27. Fra storekesportør til UK og Tyskland til importør
- I 1950 var der omkring 250.000 hønsehold i Danmark.
- Fra slutningen af 1800-tallet og frem til 1955 var der eksport af æg til
England. Blandt eksportørerne var Dansk Andels Ægeksport, senere D.A.Æ.
og nu DANÆG.
- I 1953 indledtes eksport til Vesttyskland.
- Den ophørte efter 25 år som følge af danske særkrav til burægsproduktion
og dermed en dårligere konkurrencesituation.
- Branchens koncentration har været meget markant:
- I 2014 var der kun cirka 160 ægproducenter.
- De producerer cirka 34 millioner kg buræg, 13 millioner kg skrabeæg, tre
millioner kg fra fritgående høns og 11 millioner kg økologiske æg, i alt 61
millioner kg.
- Der er fortsat hønsehold på mange landbrug med en samlet produktion
på anslået otte millioner kg æg til eget forbrug, stalddørssalg og salg i
gårdbutikker.
- I dag er Danmark nettoimportør af æg:
- Vi eksporterer 13 millioner kg æg og ægprodukter, heraf to millioner kg
i skal, og importerer 20 millioner kg, heraf 6,5 millioner kg, hovedsagelig
økologiske, i skal.
- Producenterne sælger tilsammen æg for 750 millioner kroner om året.
Udviklingen
- DANÆG havde i 1971 12.000 medlemmer, som producerede 25,4 millioner
kg æg.
- Imod alle andelsprincipper besluttede selskabet at ekskludere de mange
små producenter, som det ikke var rentabelt at hente æg fra.
- I 1975 havde DANÆG 800 medlemmer, som, producerede 31,6 millioner kg æg, og pakkeridriften og distributionen var blevet stærkt forenklet.
Selskaberne
- Indsamling, pakkeri og distribution foretages i dag hovedsageligt af fire
selskaber, der leverer til detailhandelskæder, grossister og andre:
- Hedegaard Foods og DANÆG har hver lidt over 40 pct., mens Henriettelund
og Dueholm hver står for fem-seks pct.

Danmark har skrappere krav til areal pr. høne i æglæggerbure end de fleste andre lande. Denne
produktionsfordyrelse har medført, at tidligere tiders nettoeksport af æg er væk og afløst af nettoimport.
Arkivfoto: Jens Tønnesen, LandbrugsAvisen.

Fritgående høns lægger årligt tre millioner kg. æg eller en tyvendedel af den samlede professionelle produktion. Arkivfoto: Jens Tønnesen, LandbrugsAvisen.

I 1971 sagde DANÆG stop for afhentning af æg hos småproducenter. På blot
fire år faldt antallet af leverandører til selskabet fra 12.000 til 800 - men
produktionen steg. Foto: Økologi.

185 fjerkræproducenter
leverer 107 mio kyllinger
- I Danmark slagtes årligt cirka 107 millioner kyllinger, som leveres fra 185
besætninger.
- Produktionen af kyllinger foregår typisk i huse med plads til 40.000
daggamle kyllinger, der opfodres og oftest slagtes efter ca. 40 dage.
- Der slagtes endvidere 6.000 høns, 4.000 kalkuner, 10.000 gæs og 33.000
ænder i Danmark.
- Vi eksporterer:
- 135 millioner kg fjerkrækød til en værdi af 2,5 milliarder kroner.
- 9,7 millioner stk. levende kyllinger og til slagtning 1,6 millioner høns,
700.000 kalkuner og 550.000 ænder, heraf 100.000 økologiske.

Det tager 40 dage at gøre en kylling slagteklar. Produktionen finder sted i huse,
der typisk rummer 40.000 kyllinger.

