24. Genetisk selektion ny markant dansk succes i husdyravl og i forædling af planter

  • Genomisk selektion – udvælgelse af de rigtige gener – er i dag helt afgørende for det avlsarbejde, der skal holde dansk landbrug i front, både når det gælder fortsat produktionsfremgang og kvalitetsløft. 
  • Det gælder for både husdyr og planter. 
  • Arbejdsfeltet er relativt nyt og udføres i vid udstrækning i samarbejde mellem landbrugsejede selskaber og Aarhus Universitet.

Kortlægger 50.000 genmarkører i hvert dyr 

  • Den test, der på kvægsiden ligger bag udvælgelsen af de rette avlstyre, er baseret på kendskab til 50.000 genmarkører i hvert dyr. 
  • Den genomiske selektion har medført en avlsfremgang på 50 pct., og potentialet er langt fra udnyttet endnu. 
  • For blot få år siden måtte man vente med tyreudvælgelse, indtil dyrenes første døtres mælkeydelse var kendt. 
  • I dag sladrer generne, og udvælgelsen af avlsdyr kan ske både mere sikkert og fire-fem år tidligere. 
  • I 2013-14 steg danske køers mælkeydelse usædvanligt meget. 
  • Sortbrogede Holsteinkøer giver nu i gennemsnit mere end 10.000 kg mælk på et år.



I 1960 fravænnede danske soholdere i gennemsnit 14 grise pr. årsso. 40 år senere i 2000 var tallet steget med 10 stk. til 24. I 2015 fravænnes i gennemsnit godt og vel 30 grise pr. årsso. Genetisk selektion medvirker til, at 40 fravænnede grise pr. årsso er inden for rækkevidde. Kortlægning af grisens genom bidrager også til kampen mod menneskelige sygdomme som Alzheimer, diabetes og brystcancer.




Fra 24 til flere end 30 fravænnede grise pr. årsso  

  • Før årtusindskiftet var avlsarbejdet på svinesiden ved at køre fast. 
  • Med it fik man en databank og mulighed for at vælge avlsdyr, der kan præstere optimalt ikke blot på enkeltfelter, men på alle afgørende områder, nemlig: foderoptagelse, tilvækst, kuldstørrelse, kødmængde og -kvalitet.  
  • I 2004 blev der fravænnet 24 grise pr. årsso, i dag over 30 – en enkelt landmand præsterer endda 40.  
  • At resultaterne har givet international genlyd ses af, at andelen af avlsmaterialet til eksport er steget fra 10 pct. i 2000 til 60 pct. i dag og i 2019 ventes at indbringe seks milliarder kroner til valutakassen.  
  • Kortlægningen af grisens genom er siden 2001 sket i et tæt samarbejde med kinesiske forskere.


Grisen ind i kampen mod Alzheimer  

  • I 2006 blev selskabet PixieGene stiftet med det formål i et minigriseprojekt at udvikle genetisk designede sygdomsmodeller til medicinindustrien og forskningsinstitutioner.  
  • PixieGene, Novo Nordisk og Aarhus Universitet samarbejder om at finde måder til bekæmpelse af bl.a. åreforkalkning, Alzheimer, diabetes og brystcancer.


Større udbytte, bedre kvalitet, sundere planter  

  • For fem år siden implementerede verdens største frøselskab DLF-Trifolium i samspil med Aarhus Universitet genetisk selektion i sit avlsarbejde med henblik på i samme arbejdsgang at opnå større udbytte, bedre kvalitet og sygdomsresistens.  
  • Når fodergræsforædleren i dag planlægger krydsninger til ny sorter, ligger der flere milliarder datapunkter bag udvælgelsen af gener.  
  • Det giver et markant løft i succesraten, når de ny græsser skal stå deres prøve i praktiske markforsøg.  
  • Den danske førerposition på græsområdet følges nu op af vore forædlere af korn og kartofler




På blot fem år har DLF-Trifolium i samarbejde med Aarhus Universitet gennem implementering af genetisk selektion i avlsarbejdet noteret fremgang såvel for udbytte som kvalitet og sygdomsresistens. Arbejdet følges op af danske planteforædlere, både når det gælder korn og kartofler.



















På blot fem år har DLF-Trifolium i samarbejde med Aarhus Universitet gennem implementering af genetisk selektion i avlsarbejdet noteret fremgang såvel for udbytte som kvalitet og sygdomsresistens. Arbejdet følges op af danske planteforædlere, både når det gælder korn og kartofler.

Foto: DLF-Trifolium.






























Siden 1880’erne er der gennemført et målbevidst avlsarbejde i dansk kvægbrug og med imponerende resultater til følge. Genetisk selektion er et nyt værktøj, som efter blot få år har medført en avlsfremgang på 50 pct. Foran ligger et betydeligt yderligere potentiale.



Foto: DLF-Trifolium.