19. Udbytter og kvaliteter sikres med planteværn


Forskellige former for dyser på marksprøjter sikrer, at man kan opnå optimal dækning af sprøjtevæsken på planterne – også selv om vejret ikke er optimalt. Dyserne

på billedet til venstre er Hardi MiniDrift dyse, der ved lavt tryk reducerer afdrift til et minimum, når vejret ikke er optimalt.
















Her ses en Hardi HC 9500 alt-i-en controller med touch skærm. Den bruger 

traktorføreren til at kontrollere og styre marksprøjtens arbejde, for eksempel 

justere dosering af sprøjtevæsken eller bommens højde over afgrøden. 

Enheden bruges også til at opsamle alle de data om arbejdet som gps-status 

og sprøjtet areal samt til at supplere med data om vejr, jordbund, afgrøde, 

sprøjtemiddel m.m., som landmanden skal bruge i sin driftsledelse. Rapporter 

fra enheden kan overføres f.eks. til gårdens it-system for management. 

Fotos: Hardi International A/S.






  • Planteværn, pesticider, sprøjtemidler bliver brugt i gartneri, frugtavl og landbrug til at bekæmpe ukrudt, insekter og svampesygdomme i afgrøderne - til gavn for

kvalitet og udbytte. 

  • Svampesygdomme på korn, frugt og grønt gør afgrøderne uegnede til foder og fødevarer. Svampe på varerne kan danne toksiner, giftstoffer, der kan fremkalde

kræft.

3.000 tons og 600.000 tons

  • I Danmark bruges ca. 3.000 tons aktivt stof om året. Forbruget er markant lavere end i andre lande.  
  • Danske gartnere, landmænd, rådgivere, forskere og politikere satser på at minimere forbruget.  
  • Det samlede årlige kemiforbrug i vore husholdninger og industrien er på 600.000 tons.  
  • Der ligger meget omfattende og kostbar forskning og afprøvning bag udvikling af hvert enkelt pesticid i kemikoncernerne.  
  • Alle pesticider skal godkendes af Miljøstyrelsen, før de må bruges i Danmark. Godkendelsen er krævende og bliver kun givet, hvis der er ekstrem lille risiko for, at midlet kan skade brugere,

dyr og fauna eller trænge ned i grundvandet.  

  • Danmark har den mest stramme procedure for godkendelse af pesticider. Det viser en sammenligning af vilkår i en række lande, offentliggjort i februar 2015.  
  • Danmark er det eneste land, som har krav om, at samtlige nedbrydningsprodukter fra pesticider skal overholde den stramme grænseværdi på 0,1 mikrogram, 0,1 milliontedel gram, pr. liter i vand fra rodzonen.  
  • Dansk drikkevand bliver stort set holdt helt fri for rester af pesticider.  
  • Dansk produceret frugt, grønt og korn rummer færre rester af pesticider og i mindre mængder end produkter fra andre lande.
  • I kål, løg og en række andre dansk producerede fødevarer finder kontrollen typisk ingen rester af pesticider. 
  • Pesticidrester i danske tomater og agurker er sjældne, når man sammenligner med varer fra udlandet.

Ingen bekymringer 

  • Myndighederne vurderer, at pesticidrester i fødevarer på det danske marked ikke bør give forbrugeren anledning til sundhedsmæssige bekymringer. 
  • Selv om frugt og grønt er langt den væsentligste kilde til danskeres indtag af pesticidrester, opfordrer Fødevarestyrelsen år efter år forbrugere til at indtage mindst 600 gram frugt og grønt om dagen,

fordi det fremmer sundheden.




Alvorlig hungernød er der mange eksempler på – både i historien og i vore dage. Hungersnød er ofte udløst af, at insekter

åd afgrøder, eller svampesygdomme ødelagde planterne. Den store hungersnød i Irland 1846 -51 opstod, fordi skimmel 

angreb kartoflerne. Den hungersnød medførte, at flere end en million irere døde og at 1,6 millioner emigrerede - især til 

USA. Selv om landmænd altid har arbejdet på at beskytte deres afgrøder mod svampe, insekter, bakterier og ukrudt, så er

det især gennem de seneste 60 – 70 år, at det har været muligt at gennemføre kemisk beskyttelse af planterne. Figuren af

brød til højre viser, at høstudbytterne i Danmark er øget 66 procent siden 1955. Effektiv plantebeskyttelse af afgrøderne er

en af de væsentlige årsager til den vækst. Dansk Planteværn er organisation for firmaer, der producerer eller importerer og

markedsfører pesticider i Danmark. Organisationens motto har i mange år været ”at bruge så lidt som muligt, så meget som

nødvendigt”. Illustrationen er fra brochuren: Moderne plantebeskyttelse – Generel information og ny viden. Dansk 

Planteværn, 2015.