18. Kun 9,6 pct. af den disponible indkomst bruges på fødevarer

  • Landbruget er blandt de fem erhverv i Danmark, der har præsteret langt den største vækst i arbejdsproduktivitet år for år i årtier – nemlig fem procent i gennemsnit for årene 1966 - 2013. 
  • Lavere priser på fødevarer er resultat af den stadig bedre produktivitet i landbruget, som betyder, at hver beskæftiget hele tiden leverer en større produktion. 
  • De lavere priser gavner forbrugerne. De er en væsentlig årsag til, at vi danskere kun bruger 9,6 procent*) af vores disponible indkomst på fødevarer – mod 17 procent for 40 år siden og 27 procent i 1950’erne.  
  • Den disponible indkomst er i den periode blevet en stadig mindre del af vores samlede indkomst - i takt med de øgede skatter. Samtidig har vi øget forbruget af de dyreste fødevarer - frugt, grønt og kød. 
  • Billedet bliver kun tydeligere af, at Danmark pga et højt omkostningsniveau og en høj momsprocent har de højeste priser på fødevarer i EU – 40 procent over gennemsnittet for hele EU! 
  • Danmark er i Europa kun overgået af Norge og Schweiz hvor fødevarepriserne er hhv 76,5 og 50,3 procent højere end gennemsnittet i EU. Norge og Schweiz er blandt de syv lande i verden, der er kendt for meget høje priser på landbrugsprodukter og fødevarer.

I mange lande bruges 30 – 40 pct. på mad 

  • Ud over de faldende priser på fødevarer medvirker følgende forhold også til, at vi bruger en stadig mindre del af vores indkomst på fødevarer: - De stigende indkomster - Vi spiser stadig flere måltider udenfor hjemmet - Dagligvarebutikkernes tilbud, kampagnepriser og discount samt forbrugeres prisbevidsthed spiller også ind. 
  • I USA og Singapore bruger de kun 6,7 procent af den disponible indkomst på mad og ikke alkoholiske drikkevarer. 
  • Schweiz, England, Canada, Østrig, Australien og Irland ligger lavere end Danmark, hvor vi ifølge en opgørelse fra USDA – USAs landbrugsministerium – brugte 11,2. procent i 2013*).. 
  • Holland, Qatar, Tyskland, Sverige, Finland og Norge ligger lidt højere – mellem 11,8 og 13,0 procent. I Polen, Slovakiet, Portugal, Letland og Sydafrika brugte de mellem 17,7 og 19,2 procent. 
  • I Kina brugte de 26,1 procent, i Indien og Rusland omkring 30 procent. 
  • For indbyggere i udviklingslande er procenten oppe på et niveau, der var kendt i Danmark i begyndelsen af 1900-tallet. I Kenya 46,9 procent, Pakistan 48,1 procent og Nigeria 56,7 procent – alle ifølge USDA.

*) USA medregner ikke-alkoholiske drikke, hvorfor førnævnte 9,6 bliver til 11,2 pct.








I 1950’erne måtte den danske gennemsnitsfamilie (Strøget i København, herover) bruge 27 pct. af indkomsten efter skat på fødevarer, i dag under 10 pct. I Nigeria (billedet herunder) må indbyggerne op med over halvdelen af deres disponible rådighedsbeløb til mad.