33.900 kr. blev brugt på fødevarer i 2013
I de rigeste lande bruger man mindre end 10 pct. på fødevarer i de
fattigste bruger man 40-50 pct
18. Kun 9,6 pct. af den disponible indkomst bruges på fødevarer
- Landbruget er blandt de fem erhverv i Danmark, der har præsteret langt den største vækst i arbejdsproduktivitet år for år i årtier – nemlig fem procent i gennemsnit for årene 1966 - 2013.
- Lavere priser på fødevarer er resultat af den stadig bedre produktivitet i landbruget, som betyder, at hver beskæftiget hele tiden leverer en større produktion.
- De lavere priser gavner forbrugerne. De er en væsentlig årsag til, at vi danskere kun bruger 9,6 procent*) af vores disponible indkomst på fødevarer – mod 17 procent for 40 år siden og 27 procent i 1950’erne.
- Den disponible indkomst er i den periode blevet en stadig mindre del af vores samlede indkomst - i takt med de øgede skatter. Samtidig har vi øget forbruget af de dyreste fødevarer - frugt, grønt og kød.
- Billedet bliver kun tydeligere af, at Danmark pga et højt omkostningsniveau og en høj momsprocent har de højeste priser på fødevarer i EU – 40 procent over gennemsnittet for hele EU!
- Danmark er i Europa kun overgået af Norge og Schweiz hvor fødevarepriserne er hhv 76,5 og 50,3 procent højere end gennemsnittet i EU. Norge og Schweiz er blandt de syv lande i verden, der er kendt for meget høje priser på landbrugsprodukter og fødevarer.
I mange lande bruges 30 – 40 pct. på mad
- Ud over de faldende priser på fødevarer medvirker følgende forhold også til, at vi bruger en stadig mindre del af vores indkomst på fødevarer: - De stigende indkomster - Vi spiser stadig flere måltider udenfor hjemmet - Dagligvarebutikkernes tilbud, kampagnepriser og discount samt forbrugeres prisbevidsthed spiller også ind.
- I USA og Singapore bruger de kun 6,7 procent af den disponible indkomst på mad og ikke alkoholiske drikkevarer.
- Schweiz, England, Canada, Østrig, Australien og Irland ligger lavere end Danmark, hvor vi ifølge en opgørelse fra USDA – USAs landbrugsministerium – brugte 11,2. procent i 2013*)..
- Holland, Qatar, Tyskland, Sverige, Finland og Norge ligger lidt højere – mellem 11,8 og 13,0 procent. I Polen, Slovakiet, Portugal, Letland og Sydafrika brugte de mellem 17,7 og 19,2 procent.
- I Kina brugte de 26,1 procent, i Indien og Rusland omkring 30 procent.
- For indbyggere i udviklingslande er procenten oppe på et niveau, der var kendt i Danmark i begyndelsen af 1900-tallet. I Kenya 46,9 procent, Pakistan 48,1 procent og Nigeria 56,7 procent – alle ifølge USDA.
*) USA medregner ikke-alkoholiske drikke, hvorfor førnævnte 9,6 bliver til 11,2 pct.


I 1950’erne måtte den danske gennemsnitsfamilie (Strøget i København, herover) bruge 27 pct. af indkomsten efter skat på fødevarer, i dag under 10 pct. I Nigeria (billedet herunder) må indbyggerne op med over halvdelen af deres disponible rådighedsbeløb til mad.

