Forside

18. Kun 9,6 pct. af den disponible indkomst bruges på fødevarer

Landbruget er blandt de fem erhverv i Danmark, der har præsteret langt den største vækst i arbejdsproduktivitet år for år i årtier – nemlig fem procent i gennemsnit for årene 1966 - 2013.
Lavere priser på fødevarer er resultat af den stadig bedre produktivitet i landbruget, som betyder, at hver beskæftiget hele tiden leverer en større produktion.
De lavere priser gavner forbrugerne. De er en væsentlig årsag til, at vi danskere kun bruger 9,6 procent*) af vores disponible indkomst på fødevarer – mod 17 procent for 40 år siden og 27 procent i 1950’erne.
Den disponible indkomst er i den periode blevet en stadig mindre del af vores samlede indkomst - i takt med de øgede skatter. Samtidig har vi øget forbruget af de dyreste fødevarer - frugt, grønt og kød.
Billedet bliver kun tydeligere af, at Danmark pga et højt omkostningsniveau og en høj momsprocent har de højeste priser på fødevarer i EU – 40 procent over gennemsnittet for hele EU!
Danmark er i Europa kun overgået af Norge og Schweiz hvor fødevarepriserne er hhv 76,5 og 50,3 procent højere end gennemsnittet i EU. Norge og Schweiz er blandt de syv lande i verden, der er kendt for meget høje priser på landbrugsprodukter og fødevarer.

I mange lande bruges 30 – 40 pct. på mad

Ud over de faldende priser på fødevarer medvirker følgende forhold også til, at vi bruger en stadig mindre del af vores indkomst på fødevarer: - De stigende indkomster - Vi spiser stadig flere måltider udenfor hjemmet - Dagligvarebutikkernes tilbud, kampagnepriser og discount samt forbrugeres prisbevidsthed spiller også ind.
I USA og Singapore bruger de kun 6,7 procent af den disponible indkomst på mad og ikke alkoholiske drikkevarer.
Schweiz, England, Canada, Østrig, Australien og Irland ligger lavere end Danmark, hvor vi ifølge en opgørelse fra USDA – USAs landbrugsministerium – brugte 11,2. procent i 2013*)..
Holland, Qatar, Tyskland, Sverige, Finland og Norge ligger lidt højere – mellem 11,8 og 13,0 procent. I Polen, Slovakiet, Portugal, Letland og Sydafrika brugte de mellem 17,7 og 19,2 procent.
I Kina brugte de 26,1 procent, i Indien og Rusland omkring 30 procent.
For indbyggere i udviklingslande er procenten oppe på et niveau, der var kendt i Danmark i begyndelsen af 1900-tallet. I Kenya 46,9 procent, Pakistan 48,1 procent og Nigeria 56,7 procent – alle ifølge USDA.

*) USA medregner ikke-alkoholiske drikke, hvorfor førnævnte 9,6 bliver til 11,2 pct.

I 1950’erne måtte den danske gennemsnitsfamilie (Strøget i København, herover) bruge 27 pct. af indkomsten efter skat på fødevarer, i dag under 10 pct. I Nigeria (billedet herunder) må indbyggerne op med over halvdelen af deres disponible rådighedsbeløb til mad.