17. Gødning er nødvendig mad for afgrøderne

Notat udarbejdet af Helge Lorenzen, LandboSyd den 17. september 2014.Nitratdirektivet og ligevægtsprincippet – beskrivelse

Gødningssprederen er en yderst avanceret maskine, der er udviklet til at sprede gødning præcist i ønsket mængde ud over en mark blandt andet ved hjælp af vejesystem og elektronisk styring på sprederen. Gødningsspredere, her Bogballe M2W base 1.800 liter, er forsynet med et spredesystem, der giver et ensartet spredebillede. Kantspredning sikrer mod spredning ud over markens skel. Sprederen produceres af Bogballe i Bøgballe ved Uldum, der er blandt de førende producenter af gødningsspredere i verden.

• Landmænd har i årtusinder vidst, at deres afgrøder voksede bedre, når de fik gødning fra dyr eller mennesker.  
  
• Hemmeligheden bag den bedre vækst blev dog først afsløret omkring 1840 af den tyske kemiker Justus von Liebig. Med omfattende kemiske analyser fik han identificeret grundstoffer, der findes i planternes væv.  
  
• Det stof, der er til stede i relativt mindst mængde, begrænser høstudbyttet. Det viste von Liebig med sit minimumskar, se tegningen.  
  
• Hans viden om planternes sammensætning blev grundlaget for produktion og brug af mineralgødninger eller handelsgødning. 
  

Gødskning baseret på viden om jord og planter  

• Forskning, forsøg, undervisning og rådgivning i 150 år er grundlaget for brug af gødning – både handelsgødning og husdyrgødning. • 
  
• Antallet af gødningsforsøg i Jylland voksede fra 158 i 1900 til 832 i 1908, de otte år, da Anders Nielsen, Svejstrup Østergaard, var formand for Planteavlsudvalget i Foreningen af Jydske Landboforeninger. • 
  
• I 2014 gennemførtes 214 gødningsforsøg i Landsforsøgene, heraf 101 kvælstofforsøg.
  

Samgranuleret gødning: Hvert gødningskorn har samme procentindhold af f.eks. kvælstof, fosfor og kali samt mikronæringsstoffer.

• Danske landmænds muligheder for at bruge kvælstof til afgrøderne er reduceret mærkbart gennem de seneste årtier – en følge af offentlige krav om fortsatte nedskæringer af hensyn til miljøet. 
  
• Afgrøderne tilføres i dag væsentligt mindre kvælstof, end hvis der blev gødsket efter ligevægtsprincippet, som EUs nitratdirektiv bygger på – altså, at det må tilføres den mængde kvælstof, som afgrøderne optager. 
  
• Det koster danske landmænd milliarder hvert år i tab af udbytte og kvalitet på afgrøderne, se planche 39.

Præcis dosering af næringsstoffer  

• Maskinfabrikanter i Danmark og andre lande har målrettet satset på at udvikle teknik, der kan sikre præcis spredning og dosering af såvel handelsgødning som husdyrgødning – gylle, staldgødning og ajle. 
  
• Der er også arbejdet med teknik til placering af gødning, så næringsstofferne placeres i optimal afstand fra den spirende plante. 
  
• Producenter af gødning har udviklet kvaliteter, som sikrer, at de ønskede næringsstoffer kan doseres præcist på hele marken. Produktion af gødning • Langt den meste gødning til brug i Danmark bliver leveret af Yara. 
  
• Yara International ASE har hovedsæde i Oslo, aktiviteter i 50 lande og salg i 150 lande. Koncernen beskæftiger ca. 10.000 medarbejdere.
  

Calibrator Free, herunder, er Bogballes nyeste koncept for trådløs betjening af gødningsspredere. Sprederens arbejde kan hele tiden følges på skærmen, og samtidig har traktorføreren adgang til alle styrefunktioner. Efter endt arbejde kan markdata gemmes eller videresendes pr. mail. Fotos: Bogballe A/S

• Yara Danmark har kontor i Fredericia og terminal for fast gødning i Randers. Koncernen har terminal for flydende gødning på Masnedø, som produceres af datterselskabet Flex Gødning. 
  
• Flydende gødning bliver desuden produceret af DanGødning i Fredericia.
  
• Gødninger med mikronæringsstoffer produceres af BioNutria i Fårup nær Randers. 
  
• Landmænd kan desuden købe mekaniske blandinger af gødning, som deres grovvareleverandør blander efter den enkelte marks og afgrødes behov. 
  
• Åby renseanlæg ved Aarhus er i 2013 begyndt at producere en fosforholdig gødning Struvit af slam fra spildevand. 
  
• Da jordens beholdninger af råfosfat til fosforgødning hurtigt kan blive brugt op, er der perspektiver i at genindvinde fosfor fra spildevand. 
  
• Slam fra spildevand bruges som gødning, men det kan rumme rester af medicin og mange andre kemiske stoffer, der ikke hører hjemme på markerne
  

Yara-gødning i storsække, selskabets Randers-lager.

Gylle bliver udbragt med nedfældere eller via slangebomme. Her bliver gyllen nedfældet i græsmark. Nedfældning giver størst udbytte og minimerer fordampning af ammoniak samt lugtgener. Gyllespredere er i dag meget avancerede maskiner, der sikrer præcis dosering af gylle i alle dele af marken. Tanken forrest på traktoren rummer 3.000 liter ekstra gylle. Gyllevognen og nedfælderen er produceret af Harsø Maskiner, hvor den idérige kvægbruger og fabrikant Harry Højvang Sørensen har udviklet mange unikke løsninger til håndtering af gylle. Foto: Harsø Maskiner A/S.

Vandkarret med stave i forskellige højde illustrerer planternes vækstlov – eller minimumslov: I planter vil det altid være den vækstfaktor, som er tilstede i relativ mindst mængde, der begrænser høstudbyttet. Vækstloven blev formuleret af den tyske kemiker Justus von Liebig i 1840. Dermed skabte han grundlaget for forskning og forsøg i planteavl og for industriel produktion af gødning. Kilde og illustration: Gødning gennem 100 år. Jubilæumsskrift i 1991 for Kemira Danmark A/S (tidligere Dansk Svovlsyre- og Superphosphat-Fabrik, senere Superfos og nu Yara Danmark A/S).

Feeding the Future: Yara samlede i september 2015 150 fagfolk på Vestermølle til en daglang konference under temaet Feeding the Future – hvordan forsyner vi en hastigt voksende verdensbefolkning med sund og næringsrig mad, produceret af et bæredygtigt landbrug? Der var indledere fra Holland, Tyskland og Norge samt Danmark. Her ses direktør Asger Aamund, formand for Landbrug & Fødevarer Martin Merrild, formand for tænketanken Big Future 2025 Ditlev Engel, og landbrugsfaglig medarbejder i Danmarks Naturfredningsforening Thyge Nygaard. Fotos: Claus Haagensen.