Inden Peter Gæmelke erklærede udstillingen for åbnet, nævnte han, at regeringen tilbyder landbruget et investeringstilskud på 700-800 millioner kroner – som den enkelte landmand kun kan få glæde af, såfremt han i banken kan låne 70-80 pct. af den investering, der kan opnå politisk godkendelse. Han føjede til: Kunne vi i dag få 15 pct. mere at gøde vore marker med, kan vi om fire måneder høste resultatet og bruge pengene til investeringen. Det vil give mere i kassen at hæve proteinprocenten i vore afgrøder med to-tre procent. Det vil kunne mærkes i baglommen og være til gavn for udviklingen. Også på Anders Nielsens tid vidste man, at der skulle holdes hus med næringsstofferne, lød det. Bag Gæmelke ses et billede af Anders Nielsen, Svejstrup Østergaard, en af initiativtagerne til Landbrugsraadet, stiftet i 1919, og den bærende historiske figur i Vestermølles Virtuelt Museum. Gæmelke var den sidste præsident for Landbrugsraadet, der i 2009 blev en del af Landbrug & Fødevarer

For at undgå sult, social nød og afledte krige skal vi høste 70 procent mere i 2050 end i dag

 

Velkomst ved åbning af udstillingen

MAD TIL ALLE – bæredygtigt, uden dogmer

ved Jørgen Lund Christiansen

på Vestermølle 22. april 2015.

Det er overskriften på planche 11.

 

Med tanke for det, der sker i Middelhavet i disse dage, er det en meget relevant betragtning.

 

Der er behov for dyrkningsmetoder, så vi avler mere på hver hektar, ikke mindre. Foderforbruget i vore stalde skal fortsat optimeres.

 

Fødevaresvindet skal reduceres, hvad enten det gælder smid væk-kulturen i Vesten eller Afrikas spild pga dårlige dyrkningsmetoder, forkerte behandlingsmetoder, manglende lagre eller elendige logistiksystemer.

 

Tre gange så mange mennesker som for 65 år siden

For 65 år siden var vi 2,5 milliarder mennesker på kloden, i dag næsten tre gange så mange, nemlig 7,35 milliarder. Og vi bliver godt og vel 200.000 flere hvert døgn. I 2050, om 35 år, er vi 9,6 milliarder, siger FAO og FN. Hidtil er FAO-prognoserne blevet overhalet af virkeligheden, så måske er vi 10 milliarder eller flere.

 

Snart kun 1600 kvm. landbrugsjord pr. verdensborger

I dag er der 2000 kvm. landbrugsjord pr. verdensborger, om 35 år kun 1600 kvm. Og til den tid skal vi udover at producere mad til et menneskes forbrug i 365 dage på to små parcelhusgrunde her også lave råvarer til industrien samt en del af vort energiforbrug. Samtidig øges efterspørgslen efter kød i Asien – og også i middelklassekredse i Afrika, hvor der i dag bor små 900 millioner mennesker syd for Sahara, om 35 år to milliarder.

 

Merproduktionen skal være bæredygtig

Skal der laves MAD TIL ALLE, ér kravet 70 procent større høst her på kloden. Og der er et krav mere: Det skal ske bæredygtigt. For 15 år siden skrev jeg en debatbog for LOK. Titlen var I krydsfeltet mellem forbrug og landbrug. I et interview citerede jeg den konventionelle landmand Hans Bang-Hansen for denne udtalelse:

 

”Vi kan lave fødevarer med samme sikkerhed som økologerne og samtidig præstere bedre kvalitet.”

 

Uden hjælpemidler når vi ikke målet

Den udstilling, vi åbner i dag, viser, at vi kan præstere merproduktionen på 70 procent over de næste 35 år – men ikke ved at satse på en produktion uden hjælpemidler.

 

Så for verdens landmænd bliver fremtiden ikke ved at være så sort, som den har været. Spørgsmålet er, om den bliver det for danske landmænd? Det behøver den ikke blive. Men fremtiden bliver kulsort, hvis vore politikere lytter til ønskerne fra Danmarks Naturfredningsforening om et 100 pct. økologisk landbrug og afvikling af store dele af produktionen.

 

Behov for at det politisk ukorrekte bliver sagt

Jeg ved det godt: Det er ved at være politisk ukorrekt at sige sådan. Men desto større er behovet for, at det bliver sagt. Efterspørgsel efter økologi på markedets vilkår skal naturligvis honoreres, sådan som Landbrug & Fødevarer er citeret for det på planche 25 – ud fra et lidt andet ståsted end det, Økologisk Landsforening runder planchen af med.     

 

Denne udstilling viser, at dagens og ikke mindst morgendagens konventionelle landbrug kan producere bæredygtigt med hensyntagen til natur, miljø og klima. Vi ved, at planterne skal have kvælstof, hvis vi skal kunne føde verdens milliarder. Vi ved, at de pesticider, der i dag er tilladt i Danmark, er miljøskånsomme og nedbrydelige. Og vi ved, at store dele af Danmark forsumper, hvis vi ikke må lede vand væk fra markerne.

 

Særbyrder blokerer for 50 milliarder

i valutakassen og 35.000 jobs

Jeg vil foreslå jer at studere ikke mindst planche 39. Her er overskriften: Særbyrder blokerer for 50 milliarder kroner ekstra eksport og 35.000 jobs. Den information, der her er formuleret i en række beregninger og bilag, burde præge debatten i en rum tid – og i hvert fald, indtil det kommende folketingsvalg er overstået. Planche 39 må ses i sammenhæng med plancherne 21 og 22 om miljø og vandforhold samt plancherne 17 og 19 om gødning og planteværn.

 

Vi har været syv personer om at lave udstillingen. Den netop beskrevne problematik står især Bente Andersen og Gunner Buck bag – samt en række personer, de har samspillet med i deres research. En af dem, cand. oecon. Bjarne Brønserud, har meldt afbud til i dag, men skrev i en mail i aftes, at han gerne vil citeres for følgende:

 

”I Danmark er det bestemt, at primært det konventionelle landbrug skal bære en lang række byrder. Det vil i de kommende år få store samfundsmæssige konsekvenser. Medtages de afledte konsekvenser i forsynings- og forarbejdningsleddene, kan tabet af indkomst flerdobles. Der vil være tale om et fald i indkomstskabelsen på 20-25 milliarder om året eller tab af 40. – 50.000 arbejdspladser. Denne udvikling har allerede været tydelig i 2014, ser ud til at fortsætte i 2015 og vil sandsynligvis bare accelerere frem mod 2020.”

    

Vægavis behandler 49 emner  

Vægavisen her i mølleriet er layoutet af Joan Harboe i samarbejde med mig. Den behandler 49 emner. Vi starter for 6.000 år siden, gør en del ud af historien siden 1700-årene og meget ud af vor tid. Vi beskriver brancher og firmaer omkring landbruget og fokuserer på fremtidens udfordringer. Her er læsestof til flere timer – og til mange timer, når der dykkes ned i bilagene på skærmene og de videoer, der er links til, også studeres.

 

I tilgift er der oppe i Virtuelt Museum andre timers studiestof samt nogle debatfilm. Det vil tage flere dage at nå omkring det hele. Vi er ved at have skabt en god database om 500 års danmarkshistorie, andelsbevægelsen, landbruget og en række fremtidsforhold.

 

Alt lægges på nettet

Vores ny direktør for Skanderborg Museum har givet os en reprimande: Det er forkert, at man skal komme her i huset for at få adgang til den megen viden og de forskellige holdninger. Læg dog det hele ud på nettet! Det er den bedste PR, I kan lave for jer selv. I vil få flere besøgende. Folk vil komme for at opleve Vestermølle, mølleriet, stødhæverten her uden for og det kommende okkermuseum, som åbner 18. september i år. Vi håber, Lene Høst-Madsen har ret – for vi har fulgt hendes råd.

 

Når I kommer hjem og går ind på Møllelaugets hjemmeside, kan I klikke jer ind på udstillingen i mølleriet samt Virtuelt Museum oppe på kornmagasinet. I løbet af kort tid åbner vi også for de forskellige debatfilm om landbrug, fødevarer, alternativ energi, økologi, GMO og landbrugets selveje, som vi har på serveren.

 

25.000 har fået to-timers guidet rundvisning

Hvert år har Vestermølle cirka 100.000 besøgende. Siden vi åbnede møllemuset og Virtuelt Museum i 2010 har vi haft 25.000 gæster på en to timers guidet tur gennem huset her og rundt på Vestermølle. Vi har haft skole- og gymnasieklasser og højskoleelever på besøg – men er ikke slået igennem til undervisningssektoren for alvor. Vi håber, det kan ske ved at lægge det vi har, ud på nettet. I må gerne gå hjem og gøre reklame for os. Vi skulle gerne have 25.000 besøgende eller flere også i de kommende fem år.

 

Udstillingen her i rummet er ikke færdig. I de kommende dage og uger kommer der flere underbilag til de fleste af plancherne.

 

Aktuelle tanker til eftertanke

Og måske vi skal lave en planche 50: Aktuelle tanker til eftertanke kunne den hedde. Det skal ikke være som på de sociale medier, der mere er præget af hurtighed end af eftertanke. Vi skal turde være politisk ukorrekte, men vi skal kunne argumentere for det, vi lægger ud.

 

Tak til holdet, særligt til Gunner Buck

Det er på tide, vi får erklæret udstillingen for åbnet. Inden jeg giver Peter Gæmelke ordet for at gøre det, vil jeg gerne takke hele holdet bag MAD MED MERE – bæredygtigt, uden dogmer. Tak til jer alle. Jeg vil rette en særlig tak til Gunner Buch, som har taget det store slæb – og som af og til, pertentlig som han er, og tak for det!, har råbt op om, at det ikke er godt nok. Det er det så blevet, efter Gunner har haft fat i det.