Erik Hovgaard Jakobsen, cand. agro. Historisk konsulent og arkivar. Landbrug og Fødevarer

Dansk landbrug: tilbageblik, nutid og fremtid

9. Fra stiv hestevogn til robotter og droner 70 års udvikling – 1945–2015

• Dansk landbrug er udviklet eksplosivt siden krigens slutning i 1945 – langt stærkere end i de foregående 6.000 år. 
  
• Større og mere effektive maskiner har konstant afløst hinanden i perioden. 
  
• Kraftoverføring, hydraulik, it, automatik og robotter kom i brug. 
  
• Forædling af ny og bedre sorter af planter samt målrettet brug af gødning og planteværn har i høj grad været med til at øge afgrøders kvalitet og udbytter. Se også planche 24. 
  
• Intensive og målrettede avlsprogrammer for kvæg og svin har øget kvaliteten af mælk og kød. Samtidig er ydelse og produktion vokset stærkt. Se også planche 24. 
  
• Manuelt arbejde i mark og stald er afløst af driftsledelse, kontrol og styring. 
  
• Landmandens, hans medarbejderes og rådgiveres viden og dygtighed er afgørende for den enkelte bedrift. 
  
• Samtidig stiller samfundet stadig større krav om indsigt i og kontrol med alle sider af arbejdet på hvert enkelt landbrug.
  

De ældste af os husker tydeligt, at heste frem til 1950erne var trækkraft til alt arbejde i marken, og at musene sprang omkring os, når kornnegene skulle køres fra mark til lade eller stak på den stive vogn. Her viser høstfolk på Hjerl hede, hvordan det foregik. Foto: Hjerl Hede.

Heste afløst af traktorer 

• I 1945 var der 178.000 fjedervogne og 320.000 stive vogne i dansk landbrug. Behovet for gummivogne var enormt. 
  
• Den grå Ferguson med plov og harve står som eksponent for mekaniseringen. Men der var mange mærker af traktorer i flere størrelser i Danmark – allerede i begyndelsen af 1950’erne. 
  
• De første traktorer erstattede blot heste som trækkraft. Den lokale smed satte beslag på afkortede trækstænger til vogne, slåmaskiner, hesteriver og selvbindere etc., så de kunne trækkes af traktoren.
• Næste teknologiske spring blev at udnytte traktorens hydraulik til at løfte og sænke plov, harve og andre redskaber. 
  
• Kraftoverføring fra traktoren blev forudsætning for bl.a. de første mejetærskere, fræsere, grønthøstere, marksprøjter og spredere til staldgødning og gylle samt til handelsgødning og kalk. 
  
• Traktorer og maskiner blev stadig større. Automatik, kontrol og styring 
  
• Mejetærskere afløste selvbinder plus tærskeværk og blev suppleret med anlæg til rensning, tørring og opbevaring af korn. 
  
• Mejetærskere og grønthøstere blev selvkørende. I dag har vi også selvkørende marksprøjter og gyllevogne. 
  
• Markarbejdet er rationaliseret væsentligt med maskiner, der behandler jord og tilsår marker i en arbejdsgang. 
• Det giver muligheder for at placere kerner og gødning optimalt i et bedre såbed. Samtidig sparer man energi. 
• It - inklusive gps – giver ny muligheder for at kontrollere, optimere og automatisere arbejdsprocesser i marken. 
  
• I stalde foregår styring af ventilation, fodring, malkning og udmugning automatisk, og mange data bliver automatisk indsamlet til brug i landmandens driftsledelse.
  

Forsøg med nedfældning og udlægning af gylle blev gennemført med materiel fra landmænd og maskinstationer. Her ses nedfælder med skiveskær. Kilde og foto: Oversigt over Landsforsøgene 2008. Landscentret, Planteproduktion. Torkild Birkmose.

Mange landmænd var meget interesserede tilskuere, når de ”nymodens” traktorer, her Ferguson med plov, blev demonstreret. Foto: Erik Króyer, Nykøbing F., leveret af Danmarks Ferguson Museum.

• Droner og it-systemer til overvågning af marker og afgrøder samt systemer til overvågning af mælkens kvalitet samt køernes adfærd og sundhed er udviklet og på vej i brug. 
  
• Flere end 1000 nyheder er præsenteret på Agromek siden 1990. Det er ny maskiner og hjælpemidler i ny konstruktion eller sammensætning – i helhed eller detaljer. 
  
• Disse mange nyheder dokumenterer, at danske landmænd og danske fabrikanter hele tiden arbejder dynamisk og målrettet på at finde ny metoder og løsninger til at gøre tingene endnu nemmere og bedre.
  

Fra 208.000 til 38.000 brug, 11.000 producerer det meste 

• Det manuelle arbejde i landbruget var enormt frem til mekanisering og automatisering for alvor vandt frem. 
  
• Roer skulle luges, høet stakkes, alle afgrøder læsses på og af vogn med håndkraft – ofte flere gange, når roerne skulle flyttes og kornet skulle tærskes. Det samme gjaldt ved udkørsel og spredning af staldgødning.
  

Selvbinderen høstede korn og afleverede de bundne neg på marken. Den var et enormt fremskridt fra høst med le og opsamling og binding af kornet i neg med håndkraft. To eller tre heste trak binderen. Flere mindre landbrug var ofte sammen om at eje en selvbinder og høstarbejde. Mange selvbindere blev ændret til traktortræk, inden de helt blev afløst af mejetærskeren.

• Alt arbejde i staldene blev udført med håndkraft. 
  
• Der var 208.000 landbrug i Danmark i 1946. Arbejdet blev udført af ejerne og deres familier samt ca. 240.000 medarbejdere. Dermed var der ca. 420.000 helårsarbejdere på landbrugene i Danmark i 1946. 
  
• Det tal blev mere end halveret i de følgende 20 år. 
  
• Nu er der cirka 38.000 landbrug i Danmark. Langt hovedparten af produktionen foregår dog på ca. 11.000 heltidsbedrifter, der ud over ejerne har knap 11.000 medarbejdere. 
  
• Udbytter i korn og ydelse hos svin og kvæg er flerdoblet i samme periode.
  

Droner kan bruges til at overvåge afgrøderne. Billeder fra dronen kan bruges til at lave tildelingskort, der viser, hvor meget der skal sprøjtes eller gødes hen over marken. Det kort læser landmanden ind i traktorens styring, som sikrer, at redskabet tildeler rigtigt. Fotos: Geoteam A/S.

Brug af gps i planteavl kan bruges til at graduere mængden af gødning og gylle hen over marken. Styring sker i traktorens førerhus. Arkivfoto: Jens Tønnesen. LandbrugsAvisen.