Karsten Kyed, tidligere lektor ved Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi, Københavns Universitet

Landboreformerne og den nyere jordlovgivning

 

Ingrid Henriksen, Lektor Institut

for virksomhedsledelse og

økonomi Syddansk Universitet  

og

Niels Kærgård, Professor

Institut for Fødevare- og 

Ressourceøkonomi,

Københavns Universitet

Dansk landbrugs største og mest succesrige omstilling

8. Afvikling af præstejord og godser, bondestanden og husmænd tager over

  • Med 1849-grundloven blev der lagt op til overførsel af jord fra godser og præstegårde til smålandbrug 
  • Først i 1899 blev der seriøst taget fat på projektet – ved oprettelse af små statsejede husmandsbrug, som nok gav brugsret, men ikke bedrifter, man kunne leve af. Virkningen var, at folk blev boende på landet – men var nødt til at skaffe indtjening uden for bedriften. Det sikrede storbrugene arbejdskraft. 
  • Mange godsejere havde brugs- og arveret til bedrifterne, men ikke ejendomsret. De blev ved en markant jordlov i 1919 tilbudt/tvunget til at afstå en tredjedel af jorden til oprettelse af husmandsbrug og kunne mod betaling af 25 pct. af godsets ejendomsværdi overtage resten. 
  • Mod aflevering af præstegårdsjorder fik kirkerne erstatning i form af en landkirkeskat. 
  • Med genforeningen med Nordslesvig i 1920 øgedes antallet af landbrug fra 182.000 til 194.000. 
  • Takket være loven af 1919 var der 208.000 landbrug i 1946, mange små, men med samme betingelser som de større til afsætning af mælk, svin, fjerkræ, æg, korn, frø m.v. gennem andelsselskaberne.
  • I 1946 havde Landboforeningerne 141.000 medlemmer, husmandsforeningerne 116.000.  
  • I 2013 var antal landbrug faldet til 39.000, heraf blot cirka 11.000 gårde, som kunne beskæftige mindst en voksen person på fuldtid. Heltidsbrugene stod for mere end 90 pct af produktionen.  
  • Koncentrationen i færre og større brug fortsætter. I 2025 kan vi være nede på 6.-7.000 heltidsbrug. Hvert landbrug kan nemt koste trecifrede millionbeløb.  
  • Kan et ungt par spare op til en sådan investering?


Erik Hovgaard Jakobsen, cand. agro. Historisk konsulent og arkivar. Landbrug og Fødevarer

Dansk landbrug: tilbageblik, nutid og fremtid





Bøndergårde, ofte flyttet ud fra landsbyen og placeret hensigtsmæssigt i forhold til markerne, fik følgeskab af husmandsbrug – med tiden så store, at en familie ved at drive ejendommen intensivt, kunne leve af landbruget, her vist ved søndagskørsel i fjedervognen og præsentation af fem køer med høj livsydelse - 16 tons smør i alt.









Hvad med selvejet? Se et afsnit herom i Virtuelt Museum.