4. Napoleonskrigene, tabet af Norge,
statsbankerot og undervisningspligt
Jørgen Skovbæk, sekretariatschef i De danske Landboforeninger 1966-96
2. april 1801 nedkæmpede Englands flåde
den danske ved et søslag på Københavns red.
Englænderne tog de danske fartøjer, som stadig
var sejldygtige, med sig – og vendte tilbage i
1807 for at bombe København. Den aktion er
blevet kendt for at være historiens første angreb
på en civilbefolkning.
Årene efter 1800
- 1805-10: De første amtslandboforeninger blev
oprettet.
- 1807-14: Napoleonskrigene. England slår
Frankrig, som Danmark er allieret med.
- Englænderne tager vores flåde i 1801 og
vender tilbage i 1807 for at bombe København.
- Krigene forarmer landet og medfører Statsbankerotten
i 1813, ikke en egentlig fallit, men en
dyr pengereform og forløber for oprettelse af
Nationalbanken i 1818.
- Krigene betyder afståelse af Norge i 1814.
- Inflation og elendighed lukker skoler og
udhuler loven om undervisningspligt fra 1736.
(Allerede i 1721-1727 blev der under Frederik
4. oprettet 241 rytterskoler.)
- Lov om undervisningspligt af 1814 slår fast,
at børn minimum skal undervises fra deres
syvende år til konfirmation som 14-årige.
En af de 241 rytterskoler, som Frederik 4. oprettede.