Karsten Kyed, tidligere lektor ved Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi, Københavns Universitet

Landboreformerne og den nyere jordlovgivning

3. Initiativer og udvikling 1769:

• Det Kgl. Danske Husholdningsselskab stiftes til fremme og forbedring af landbrugets drifts-og dyrkningsmetoder gennem oplysning, præmiering og uddeling af priser. 1788 – 1830: 
  
• Stavnsbåndet ophæves gradvis i årene 1788- 1800. 
  
• Sandflugten bekæmpes gennem plantning af læhegn. 
  
• På 30 år graves med håndkraft 100.000 km. afvandingsgrøfter – en gigantisk bedrift og starten på en million km. dræn under vandlidende marker, som får et markant udbytteløft. Se plancherne 21 og 22. 
  
• Vi begynder at dyrke rød- og hvidkløver, som sammen med ærteafgrøder tilfører markerne ekstra kvælstof. 
  
• Jordtemperaturen stiger og vækstsæsonen øges – med større høst til følge. 
  
• Mange gårde flyttes ud fra landsbyerne – omfordeling af jord, mere rationelt landbrug.
  

Uden adgang til kvælstof mistrives de flest planter. Ærteafgrøder og kløver kan forsyne sig selv gennem optagelse af kvælstof fra luften og også efterlade en vis mængde til efterfølgende afgrøde.

Sandflugt var et alvorligt problem for landbruget mange steder i Danmark. Plantning af tusinder af km. læhegn har reduceret skadevirkningerne markant. Her er til glæde for insekter, fugle og vildt undladt såning i en bræmme langs hegnet.