Forside

1. Landbrug i Danmark gennem 6000 år

For 3.000 år siden blev billedet af plovmanden med en ard og okser som trækkraft samt okser i baggrunden ristet ind i klippen som del af et stort billedfelt i Aspeberget i Tanum Bohuslän, Sverige. Helleristningerne i Tanum er på UNESCO’s kulturarvsliste. Foto / kilde: Gerhard Milstreu, Tanums Hällristnings Museum Underslös.

Arden var nærmest en harvetand, som bonden
pløjede sin mark med på kryds og tværs.
Spor efter arden er afdækket i jernalderlandsbyen
Grøntoft i Vestjylland. Foto / kilde:
Danmarkshistorien bind 1 side 357. Gyldendal
og Politiken 2002.

Mennesker var jægere og samlere i utallige generationer, siden vore første forfædre skilte sig ud fra aberne for fem millioner år siden.
Udviklingen gik langsomt. Der levede næppe flere end få millioner mennesker på kloden for 11.000 år siden, da klimaet efter den seneste istid blev mildere.
Grundlaget for stadig flere mennesker, for udvikling af ny redskaber og andre erhverv samt etablering af permanente bopladser og byer, blev skabt, da de første jægere og samlere blev bønder for ca. 11.000 år siden.
Siden har landmænd produceret fødevarer stadig mere effektivt og i stadig større omfang.
De tidligste spor af husdyrhold og dyrkning af afgrøder er fundet i Mellemamerika, Mellemøsten og Sydøstasien.

Agerbrugets spredning fra Mellemøsten op gennem Europa til Skandinavien varede op mod 5.000 år. Kort / kilde: Danmarks Oldtid. Stenalderen. Side 245. Gyldendal 2001, 2006.

Landbruget blev spredt fra Mellemøsten op over Europa og nåede til Danmark og øvrige dele af Sydskandinavien i løbet af ca. 5000 år.
I Danmark er de tidligste spor af bønder fra ca. 4000 år f.Kr. De dyrkede korn og holdt får, geder, kvæg og svin.

Efter få århundreder begyndte agerbrugerne at begrave deres døde i stendysser og markere deres ejendomsret til jorden.
Klima og velstand varierede, og udviklingen af landbruget skete langsomt de første årtusinder.
Når man ser på hele perioden, blev udviklingen enorm for alle dele af landbruget og det øvrige samfund.

Korn og bælgplanter

Emmer, énkorn og byg samt bælgplanter som linser og bønner blev dyrket i Jordandalen i det 9. årtusinde f.Kr.
I Danmark findes fund af emmer, énkorn, brødhvede/dværghvede og nøgenbyg fra 3800 – 3700 f.Kr. Ærter og bønner var også tidlige afgrøder.
Avneklædt byg, rug og spelt samt havre og muligvis hirse vandt frem i bronzealderen. Kornarterne er nogle steder suppleret med spergel.
Rug, byg, havre, hvede og hør er nævnt som afgrøder i vikingetiden omkring år 950. Rug og byg var de vigtigste.

Forsøg med at afbrænde skov til svedjebrug blev gennemført i Draved Skov i Sønderjylland i 1950erne af Danmarks Geologiske Undersøgelse. Foto / kilde: Danmarkshistorien bind 1 side 114. Gyldendal og Politiken 2002.

Svedjebruget - sådan dyrkede de jorden

De tidligste kornmarker i Danmark har været små ”havestykker” på ryddet og afbrændt skov - svedjebrug.
Afbrændingen har gjort det nemmere at få ryddet et jordstykke. Asken har givet næring – kali og fosfor til kornafgrøden. Afbrændingen har desuden medvirket til at holde ukrudtet i skak.
I svedjebruget blev ny mark afbrændt og tilsået efter et, to eller tre år, hvorpå den gamle mark blev brugt til afgræsning, indtil den igen sprang i skov. Efter nogle år kunne man så begynde forfra.
I Finland og andre lande er svedjebrug praktiseret langt op i nyere tid.
Tidligt i bronzealderen fra 2000 f.Kr. begyndte man at opsamle gødning fra dyrene og køre det på marken.
I jernalderen omkring år nul begyndte man at gødske markerne mere intensivt, og afgrøder som vinterrug, byg og havre blev dyrket i et sædskifte. Braklægning, hvor jorden fik et hvil nogle år, er også kendt fra den tid. Trevangsbruget – opdeling i agre

Trevangsbruget er kendt fra vikingetiden og frem til udskiftningen omkring 1800.

Landsbyens jord var delt i tre vange, som på skift blev brugt til vintersæd, især rug, vårsæd, især byg, men også havre samt til afgræsning. I hver vang havde hver enkelt gård marker, som bonden og hans medarbejdere selv pløjede, såede og høstede. Fra ard til svingplov
I svedjebrug blev jorden i de tidligste århundreder behandlet med en gravestok, spade eller hakke, hvis ikke kornet blev sået direkte ud i asken efter afbrænding af skov.
Arden, den tidligste plov trukket af okser, er kendt fra ca. 3500 f.Kr. Den havde nærmest virkning som en harvetand, og man ”pløjede” med den på kryds og tværs af marken.
Senere ”pløjede” man op over bakkekamme eller andre forhøjninger i marken, så plovfurerne også kunne medvirke til at lede vand væk fra marken.
Arden blev i løbet af jernalder og vikingetid afløst af hjulploven, der blev brugt fra ca. 900 e.Kr. til den omkring 1850 var afløst af svingploven.
Med ny plovtyper blev markerne allerede i bronzealderen delt i lange, smalle agre, hvor man pløjede mod midten. Dermed kunne vandet bedre løbe væk – eventuelt via gravede grøfter.

Den tunge hjulplov blev brugt i Danmark fra vikingetiden og helt frem til 1850, hvor den var helt afløst af svingploven. Tegningen af hjulplov trukket af 6 heste er fra Landmandsbogen 1895, bind 1 side 202.

Markarbejde med hjulplov forrest og sædemand i baggrunden er vist på en akvarel. Kilde: Jacob Ulfelds Jordebog på Ulfeldsholm, Selsø og Bavelse 1588. København: Rosenkilde og Bagger 1964.
Den Baileyske Svingplov var en af de forskellige udgaver af lette svingplove, der afløste hjulploven. Casper Severin Asmussen, ejer af Vestermølle fra 1835, forbedrede ploven og satte den i produktion her på gården. Kilde: Vestermølle – dit væsens rod – din fremtid 2013. Side 24. Illustration fra Dansk Landbrugsmuseum Gl. Estrup.

Fra flintsegl til le

Korn blev i stenalderen høstet med segl af flint. Flintseglene blev forfinede over tid. De blev afløst af segl af metal, som blev afløst af leen til høst af græs og korn.
Leen er kendt til høst af græs allerede i jernalderen, men segl var stadig i brug til høst af korn i Danmark frem mod 1700-tallet.
Korn blev tærsket med stokke eller plejl, der var i brug i Danmark helt frem til slutningen af 1800-tallet, da plejlen blev afløst af tærskeværker.
Tidligste fund af hjul og vogne er fra stenalderen. Vogne gennemgik en meget rig udvikling og specialisering helt frem til midten af 1900-tallet.

Geder, får, kvæg, svin – senere heste og fjerkræ

Geder, får, kvæg og svin er de første tæmmede husdyr. De tidligste spor i området mellem Iran, Irak og Tyrkiet er ca. 11.000 år gamle.
I Danmark har bønder holdt kvæg, får, geder og svin fra ca. 4000 år f.Kr.
Heste er formentlig først blevet husdyr i bronzealderen. Høns, gæs og ænder blev husdyr omkring år 0.
Kvæg, får og geder har græsset på marker og i skovenes lysninger.
Løv fra træer har også været en del af foderet. Hø af løv menes at være brugt i væsentligt omfang.
Malkekøer ydede i jernalderen 250 – 300 kg mælk om året. Det er i hvert fald historikeres rimelige bud.
I dag yder en dansk ko godt 9.000 kg mælk om året – i gennemsnit for alle 580.000 malkekøer. Køerne giver mellem 7.000 og 13.000 kg. mælk om året.

Hvordan levede og boede vore forfædre i stenalderen, hvad spiste de og hvordan de gik klædt? Det kan børn og voksne i alle aldre leve sig ind i hver sommer i de uger, hvor der er levendegørelse på Frilandsmuseet Hjerl Hede. Foto: Hjerl Hede.

Nybyggertid i 1100-tallet, derefter fæstebønder

En kraftig udvidelse af dansk landbrug skete i den tidlige middelalder. Skove blev ryddet, og ny marker blev opdyrket.
Det var nybyggertid i Danmark. 3500 ny landsbyer blev oprettet, og der blev grundlagt 50 – 60 klostre, hvor munkene gav omgivelserne inspiration til fornyelse.
1100-tallet bød på vækst i befolkningen og øget samhandel med de ny Hansestæder i Nordtyskland. Det gav en fremgang for landbruget, som først ses igen i 1800-tallet.
Landbruget var eneste erhverv af betydning. I 1200-tallet vedtog man landskabslovene med Jyske Lov, 1241, som den sidste, men mest kendte.
I de følgende århundreder overtog adelen/ herremænd, kirken og kro
nen langt de fleste landbrug, og bønderne blev fæstebønder.

Den katolske kirke ejede en tredjedel af al jord og landbrug i Danmark frem til Reformationen i 1536, hvor den katolske bispemagt blev afskaffet og bispegodset blev konfiskeret af kronen.

Fra 1400-tallet blev hoveri mere almindeligt. Først som en regulær aftale om, hvor mange arbejdsdage, bonden skulle yde for at have gården i fæste.
Senere blev hoveriet mere vilkårligt og fulgt af bindinger som vornedskab og stavnsbånd samt hårde straffe. Mange bønder blev straffet med pisk, træhesten, den spanske kappe eller hundehullet, hvis ladefoged, ridefoged eller herremand fandt, at bonden skulle have en lydighedsomgang.
Hoveriet medførte, at danske fæstebønder i stadig stigende grad var præget af fattigdom, trældom og mismod – frem til landboreformerne satte gang i en ny enorm udvikling fra slutningen af 1700-tallet.

Fortællinger om oldtid, vikingetid, renæssance

Mange lokale museer har udstillinger, der fortæller om udviklingen gennem de 6000 år, der har været landbrug i Danmark.
En del museer og andre gør desuden historien levende med arbejdende udstillinger, hvor man kan opleve, hvordan vore forfædre boede og arbejdede i de forskellige tidsaldre i oldtid, vikingetid, renæssance og nyere tid.

Mere herom med links til forskellige museer findes på www.vestermollelaug.dk

HUSK: Brød, mel og måltider, der i butikker og på restauranter sælges under navnet stenalder, er næppe et sandt billede af den kost, vore forfædre fik i stenalderen.

Skivehjulet er det ældste hjul fundet i Danmark, i Kideris Mose ved Herning. Hjulet er ca. 4.700 år gammelt. Det er sat sammen af flere stykker træ, og navet er den tykkeste del af hjulet. Foto / kilde: Danmarkshistorien bind 1 side 182. Gyldendal og Politiken 2002.

Korn blev tærsket med plejl helt frem til slutningen af 1800-tallet, da plejlen blev afløst af tærskeværker. På tegningen er tre tærskere i gang med deres plejle i 1500-tallet. Tegningen er fra Opfindelsernes bog. Bind 2. Gyldendalske Boghandel. Nordisk Forlag. 1913.

Men måske var det sådan det begyndte...