13. Vi skal til at spise insekter
To milliarder af klodens 7,3 milliarder mennesker spiser jævnligt insekter, 500 millioner, især i Asien og Afrika, gør det dagligt – og med velbehag.
DANIDA har bevilget 10 millioner kroner til selskabet Greensect til forskning i insektproduktion, og Nordic Food Lab samarbejder med bl.a. Københavns Universitet og biavlere om at skaffe viden om produktion af insekter til både foder og fødevarer. Det er målet, hedder det, at udfordre de fordomme, vi har i vesten om insekter som fødekilde. Det fremføres:
- Insekter omsætter planter til animalsk protein mere effektivt end kvæg og svin.
- Produktion af insekter kræver ikke store investeringer og er derfor en vækstmulighed ikke blot i udviklingslande, men også hos os – f.eks. i primitive, nedlagte bygninger, evt. i udkantområder.
- Insekter smager godt og har en god sammensætning af protein, fedt, vitaminer og mikronæringsstoffer.
EU og en række europæiske lande arbejder på standarder og kontrol vedførende ”insektlandbrug”. Benelux er i førerfeltet. I Belgien har myndighederne godkendt produktion af bl.a. fårekylling, græshoppe, melorm, melbille, voksmøl og silkesommerfugl. I Holland er der 15 steder, som producerer spiselige insekter. Der satses på, at insektmel kan erstatte soja- og fiskemel.
Insektproduktion kan f.eks. etableres i et lokale ved at placere et lag findelt hønsemøg blandet med vand og podet med flueæg. Efter fem dage kan der høstes otte kg protein pr. 100 kg møg, som derefter er brugbart som gødning.
FAO anslår, der findes 1.900 spiselige insekter. Mange insektsygdomme smitter ikke mennesker, men nogle insekter er giftige.
Græshopper, melorme og fårekyllinger – er det fremtidens lækkerbidskener?