Danmarks Fiskeriforening:
Hovedorganisation for
danske erhvervsfiskere
2.455 danske fiskefartøjer landede 749.000 tons fisk til en samlet værdi af 2,5 milliarder kroner i 2014.
4.772 var erhvervsfiskere i 2013. Det var lidt flere end i de foregående syv år.
Uddybende statistik og andre oplysninger om danske fiskere og deres erhverv, inkl. gode billeder, findes på hjemmesiden for Danmarks Fiskeriforening Producent Organisation.
Foreningens opgave er at fremme danske fiskeres interesser – fra aktiv deltagelse i fiskeripolitikken til rådgivning af fiskere og markedsføring af fisk til forbrugerne.
Foreningen er hovedorganisation for en lang række lokalforeninger, der via tre kredse indstiller og vælger formanden og medlemmerne af bestyrelsen.
Danmarks Fiskeriforening PO blev stiftet i maj 2014, da Danmarks Fiskeriforening og Danske Fiskeres Producent Organisation blev fusioneret
Organisationen har hovedkontor i Taulov ved Fredericia samt formandssekretariat i København.
Se meget mere på: http://fiskeriforening.dk
