Helleristninger og landbrugskultur

 

 

Helleristningerne er ikke kunst for kunstens skyld, men et praktisk hjælpemiddel til at opretholde samfundets religiøse behov og balance.

 

Vor største kilde til forståelse af den tids åndelige forestillinger er billedmaterialet, som forekommer primært på sten, men også hyppigt på metaller, bronze og guld og på forgængeligt materiale, f.eks. træ og som tatoveringer.

 

Det skriver Dr.fil.h.c. Gerhard Milstreu, Tanums HällristningsMuseum Underslös i Bohuslän, Sverige, i den mail han sendte til udstillingen på Vestermølle med billeder af helleristningerne.

 

Plovmanden på Aspeberget

 

For 3.000 år siden blev billedet af plovmanden med en ard og okser som trækkraft samt okser i baggrunden ristet ind i klippen som del af et stort billedfelt i Aspeberget i Tanum Bohuslän, Sverige.

 

Aspeberget er et af flere store felter af helleristninger i Tanum, der er er på UNESCO’s kulturarvsliste.

 

Billedet af plovmanden på planchen, er et udsnit af billede og grafik, der ses her på siden. Om billedet forklarer Gerhard Milstreu:

 

Kompositionen består af pløjescenen (ard pløjning) og en række okser, som drives af en menneskefigur.

 

Øverst til højre cirkelfigur med mennesker – tolkes som et sol ikon.

 

Øverst til venstre et stort skib med hestehovedstævn – det er Solhesten (parallel til Solvognen fra Danmark).

 

Jægerens billeder

bondens billeder

 

Om det forhistoriske billedsprog skriver Gerhard Milstreu:

 

De forhistoriske billeder, hellemalerierne og helleristningerne, inddeles typologisk og indholdsmæssigt efter livsbetingelserne og næringsveje: Stenalderens billeder er jægerens billeder – Bronzealderens billeder er  bondens billeder.

 

Kulturperioderne udvikler sig geografisk forskelligt, analogt med geologiske og klimatiske forhold.

 

Stenalderkulturerne eksisterede overalt i fortiden – men også ind i nutiden, fx Inuiterne i Canada og Grønland og urbefolkningen i Australien.

 

I Sydskandinavien begyndte et nyt kulturafsnit ca. 4.000 f.Kr. – den såkaldte neolithisering spredte sig fra Orienten, ”landbrugets vugge”.

 

Jægerkulturen afløses af landbrugskulturen, og bronzealderen begynder omkring 2.000 f.Kr.

 

Billedsproget ændrer sig både formelt og indholdsmæssigt – helleristningerne kaldes også for landbrugsristninger i denne periode.

 

Samfundet ændrede sig radikalt – man taler om den største revolution i menneskehedens historie: den neolithiske revolution.

 

Det var forandringen fra et jæger- samlersamfund til et producerende samfund.

 

Menneskene blev bofaste og udviklede mindre og større samfund baseret på agerbrug, som kan brødføde en langt større befolkning, og befolkningstallet steg markant.

 

Byer og bystater med produktion og ”international” handel er en realitet i Orienten 8-6.000 f.Kr.

 

Menneskene i en landbrugskultur bliver nu afhængige af andre kræfter, og den fremherskende teori er, at ristningerne beskriver bronzealderens religion med dens myter og ritualer knyttet til de livgivende forudsætninger.

 

Tekst, foto og grafik: Dr.fil.h.c. Gerhard Milstreu, Tanums HällristningsMuseum Underslös, Bohuslän, Sverige.