Halvering af salget

fra 2013 til 2014

 

Forbruget af pesticider i Danmark toppede i 1983 og 1984 med godt 8.000 tons aktivt stof om året. Mængden skønnes nu at være ca. 3.000 tons aktivt stof pr. år. En del af reduktionen skyldes, at flere minimidler, hvor man bruger relativt få gram pr. hektar – i stedet for få kg eller liter pr. hektar, nu bliver brugt til bekæmpelse af ukrudt.  Reduktionen skyldes også fortsat fokus på at bruge så lidt som muligt.

Søjlediagrammet viser turbulente udsving i salget de seneste år. Det skyldes, at landmænd købte væsentlige mængder til lager i årene 2011 til og med første halvår 2013, fordi meget større afgifter var varslet. Søjlen for 2014 viser, at salget i 2014 blev halveret. Søjlediagrammet samt tabellen, der viser salg i 2014 sammenlignet med 2013, er udarbejdet af Dansk Planteværn. Der er alene tale om det salg af plantebeskyttelsesmidler, som foreningens medlemmer har haft. 

Se Dansk Planteværns statistik for 2014.

Se mere om Dansk Planteværn, der er organisation for danske leverandører af plantebeskyttelsesmidler.  En fortegnelse over foreningens medlemmer findes på hjemmesiden.  Se www.plantevaern.dk

 


Udviklingen i solgte aktivstofmængder (tons) 2010 - 2014